Altaner

Vi er en boligforening på Frederiksberg, og vi kunne godt tænke os at få altaner. Vi har 25 lejligheder. Der er 4 store hjørnelejligheder som kun har et vindue til gården, i køkkenet over køkkenbordet. Så jeg tror ikke at de kan få altan da jeg ikke tror den må vende ud mod gaden - men kender ikke reglerne. Ville det evt. være muligt at lave fransk altan mod gaden? Derudover er der 2 lejligheder i stuen hvor jeg ikke tror at det ville være muligt at lave altan, måske kunne de også få fransk altan. Så vi skal bruge 19 altaner og evt. 6 franske altaner. Jeg forestiller mig at altanerne er ret store, som en terrasse, med trægulv og matteret glassider. Jeg har hørt at de gerne må gå over to vinduer? I så fald ville de kunne være ca 500×140cm.

Vi har generalforsamling i november og jeg vil meget gerne kunne fremsætte et konkret forslag og budget.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Leave a Reply